Kategori: Voksenlærlinge

Voksenlærlinge
Virksomheder kan få tilskud til voksenlærlinge inden for fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder og på områder med mangel på arbejdskraft.
Der kan ydes tilskud til arbejdsgivere, når den person, der indgås uddannelsesaftale med, ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover. Der kan desuden ydes tilskud for personer, der har en forældet uddannelse og har været ledige i mindst 6 eller 9 måneder afhængig af personens alder.

Yderligere oplysninger:
Lærlingen skal være fyldt 25 år på det tidspunkt, uddannelsen påbegyndes
Tilskudssatsen er 30 kr. i timen
Tilskudsperioden er 2 år
Der kan kun gives tilskud til SOSU-elever, der ikke har krav på voksenelevløn efter overenskomsten
Uddannelsen skal stå på positivlisten for tilskud til voksenlærlinge på det tidspunkt, uddannelsesaftalen indgås
Ansøgning om tilskud sendes på blanket AB 501 (pdf) til jobcentret i den kommune, hvor lærlingens praktiksted ligger
Ansøgningen skal vedlægges kopi af den underskrevne uddannelsesaftale
Se mere om uddannelserne, trin og specialer på www.ug.dk