Uncategorized

Gode råd til den perfekte intimbarbering uden røde knopper

Når de varme sommermåneder titter frem, er det tid til badedragt og bikini. Det betyder også, at det er tid til intimbarbering, hvilket ofte resulterer i røde knopper, og det er både grimt at se på og kan være utroligt irriterende. Heldigvis er der forskellige gode råd til, hvad du selv kan gøre for at opnå en mere hensigtsmæssig intimbarbering, der ikke resulterer i røde knopper, og du vil blive introduceret for et par af disse her i artiklen, så du forhåbentlig kan blive fuldstændig klar til at hoppe i badedragten med det samme.

Sørg for at blødgøre din hud forinden

Når du skal barbere det intime område, er det først og fremmest vigtigt, at din hud ikke er fuldstændig tør, da dette med garanti vil resultere i røde knopper efterfølgende. Derfor bør du altid sørge for at blødgøre din hud, inden du går i gang med skraberen, og dette kan du gøre på flere forskellige måder. Du kan blandt andet anvende varmt vand, almindelig shampoo, gelé eller barberskum. Det er dog særligt vigtigt, at du her sørger for at anvende blide og skånsomme produkter, der desuden er fuldstændig parfumefri. Herudover bør du altid undgå rustne og gamle skabere, der typisk indeholder slemme bakterier, der vil kunne resultere i infektioner. Gå i stedet ud og investér i et skarpt barberblad for en sundere intimbarbering, der desuden vil gå meget nemmere og hurtigere.

Husk at være særligt nænsom i selve barberingen

Når forarbejdet er overstået, og du skal i gang med skraberen, er der forskellige teknikker, du bør følge, såfremt du ønsker at undgå de røde knopper. Først og fremmest bør du stramme huden ved at trække den en lille smule ud, og herudover skal du huske at barbere med hårene. Det er i forbindelse med dette vigtigt, at du naturligvis sørger for at være ekstra nænsom, mens du barberer, og at du desuden bør undgå at barbere det samme område igen og igen. Efter barberingen er overstået, er der ligeledes forskellige gode råd, du kan følge, som gør, at du slipper for et grimt slutresultat. Her er det vigtigt, at du sørger for at fugte bikinilinjen, og til dette kan du enten anvende babypudder, olie eller Aloe Vera. Du kan læse meget mere her på siden om, hvordan du barberer dig forneden uden at få røde knopper, der irriterer og klør, så du kan være helt klar til at vise enten bikinien eller badedragten frem offentlige steder.